DAFs elitepolitik som vedtaget på DAFs årsmøde den 12. marts 2005.
BaggrundDe sidste års resultater ved de store internationale mesterskaber og Europa Cup’en for landshold har vist, at der intet er til hinder for, at Danmark er med i toppen af atletik på verdensplan – vel at mærke i enkeltøvelser og enkelte holdkonkurrencer.
Samtidig har den samme periode også udstillet nogle af de svage sider. Følgende kan nævnes:
- elitekulturen og elitemiljøerne er ikke udbredt nok i Danmark
- der er for få trænere og et manglende samspil mellem trænerne
- der er manglende focus på talentudvikling og rekruttering i klubberne
PolitikDansk Atletik Forbund skal i nært samarbejde med Team Danmark arbejde for at sikre deltagelse ved OL, VM ,EM og andre internationale konkurrencer på højeste niveau. Der skal til enhver tid ske en prioritering af ressourcerne, således at disse målrettes mod de discipliner og aktive, hvor potentialet vurderes størst.
Dansk Atletik Forbund skal sikre de økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, der skal til for at gennemføre elitepolitikkens mål og de opstillede handleplaner.
Herunder skal Dansk Atletik Forbund
- sikre talentudviklingen og rekrutteringsbasen til landsholdene gennem arbejde i elitecenter og kraftcentre,
- udbygge trænerkulturen på forbunds- og klubniveau,
- sikre adgang til højt kvalificeret træningsviden via trænere i samtlige 6 disciplingrupper (kapgang, mellem/langdistance, spring, kast, mangekamp og sprint/hæk),
- tilbyde aktive i forbundets grupper (Team Danmark-indplacerede, international elite, international ungdomselite, elite og talentudvikling) kvalificeret og målrettet træning samt
- arbejde for etablering af optimale træningsfaciliteter – herunder indendørsfaciliteter.
Dansk Atletik Forbund skal sikre sig, at eliteatletik udøves på en sportslig og etisk korrekt måde i overensstemmelse med de godkendte job/uddannelses-, ernærings- og flyttepolitikker.
Mål- Sikre os såvel medaljer som finalepladser ved de internationale mesterskaber i perioden frem til og med OL 2008 / 2012: VM 2005-EM 2006-VM 2007-OL 2008-VM 2009-EM 2010-VM 2011-OL 2012 samt øvrige mesterskaber såvel indendørs som på de forskellige løbedistancer.
- Deltage i Europa Cup for landshold og i det nordiske samarbejde
- Sikre et effektivt generationsskifte i perioden frem mod OL 2008/2012 via vores satsning på International ungdomselite (IUE), Talentgruppen (TG) og Kraftcentre.
- Sikre at unge aktive med det største potentiale får helt optimale betingelser, jf. DAF’s flyttepolitik
- Opbygge en vinderkultur i DAF, så der senest i år 2008 kan påvises en objektiv mærkbar forbedring i forhold til udgangspunktet i 2003.
- Sikre optimale vilkår for vores eliteaktive, primært i den Internationale Elitegruppe og International Ungdoms Elitegruppe, i den fælles DAF/TD satsning; der gælder for så vidt angår træning, trænere, konkurrencedeltagelse via manager, service, behandling, økonomi samt job og uddannelsesvejledning.
- Sikre en målrettet kvalitetsvurdering af den samlede talentgruppe med henblik på at finde aktive der både kan og vil.
- Sikre en fortsat udvikling af det faglige niveau hos vore trænere; fra klubtrænere over talent- og elitecentertrænere til landstrænere via deltagelse i kurser i forhold til DAFs uddannelseshus samt deltagelse i diverse kurser og seminarer i udlandet.
- Videreudvikle samarbejdet med Team Danmark, så positionen som topsatsningsforbund fastholdes.
- Etablere 13 regionale kraftcentre som alle skal være i gang i 2008 (samarbejde med BU og UU).
- Arbejde på at den planlagte justering af den nuværende struktur i Talentudviklingen lykkes, og at talenternes resultater bliver bedre.