Sæsonens korteste spring for Morten Jensen

af  Jeppe Weinreich
Blot 7.34 meter blev det til i Zagreb.

Der var ikke meget at skrive hjem om fra onsdagens World Challenge stævne i Zagreb, hvor Morten Jensen (Sparta) som tidligere omtalt skulle i aktion. Men for god ordens skyld skal det da lige omtales.

På en kølig aften i den kroatiske hovedstad leverede Morten nemlig sæsonen korteste notering med 7.34 meter. Det rakte til en fjerdeplads i en konkurrence, hvor alle springere generelt var et pænt stykke under niveau. Modsat sine konkurrencer var danskeren som bekendt i aktion dagen før i Rovereto (ITA) med 7.85 meter som resultat.

Efter planen afsluttes sæsonen den 11. september ved Robert Emmiyan Cup i den armenske by Gyumri, der ligger 1.550 meter over havets overflade.


World Challenge stævne i Zagreb, Kroatien den 1. september

Længdespring - mænd
1. Dwight Philips, USA 7.85 meter
2. Luis Felipe Meliz, Spanien 7.84 meter
3. Pawel Shalin, Rusland 7.69 meter
4. Morten Jensen, DK/Sparta 7.34 meter

Resultatliste

 
 

IAAF

Dansk Atletik Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
daf@dansk-atletik.dk  - Tlf: +45 4326 2626

European Athletics