Parkering ved Store DM

af  Michael Bruun Jpesen

Ved weekendens Store DM i Odense bliver der på det tilstødende fodboldstadion, hvor OB har hjemmebane, afholdt kamp i Superligaen søndag aften kl. 18.00 mod FC København. Kampen bliver af politiet betragtet som en såkaldt højrisikokamp, og nogle af deres forberedelser får betydning for parkeringsmulighederne ved Store DM.

Hele søndagen er der IKKE mulighed for hverken at parkere eller benytte indgangen til atletikstadion fra Møllemarksvej, hvilket vil sige der hvor ishockeyhallen er beliggende nede ved 100m starten.

Det anbefales derfor at alle, såvel biler som busser, parkerer oppe foran klubhuset.

Arrangørerne, Odense Atletik/OGF, har lavet et fint tilbud, så der under hele DM er mulighed for at modtage behandlinger af en fysioterapeut eller kiropraktor for 50 kr. Tid bestilles ved behandlerne i rummet ved siden af stævnekontoret midt foran på tribunen.

 
 

IAAF

Dansk Atletik Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
daf@dansk-atletik.dk  - Tlf: +45 4326 2626

European Athletics