Eliten

Dansk Atletik Forbunds ”Elitekoncept 2013-2016”

Dansk Atletik Forbunds elitestruktur for den kommende olympiade mellem de olympiske lege i London 2012 og i Rio de Janeiro 2016.

De olympiske lege i London 2012 var afslutningen på den foregående olympiade og markerede samtidig starten på den næste, som kulminerer med OL i Rio de Janeiro i Brasilien.

Skiftet fra 2012 til 2013 markerer også begyndelsen på en ny elitestruktur i dansk atletik, hvor vi med en række ændringer agter at give dansk atletik de bedst mulige forudsætninger for at forbedre vor internationale præstationsevne.

Hvad handler det om?

Elitekoncept 2013-2016 handler om at finde og udvikle de bedste udøvere. Elitekonceptet handler ikke om at fastholde de aktive i atletikken.

Markante ændringer

Er du allerede bekendt med DAF’s hidtidige elitemodel, er følgende en hurtig introduktion til de ændringer, som det nye år har ført med sig i vort elitearbejde:

Sportschef
Pr. 1. januar 2013 er Thomas Bøgh tiltrådt som forbundets ny sportschef. Læs vores nyhed om Thomas’ tiltræden her.

Atletgrupper
Forbundets bedste og mest lovende udøvere vil fremover være grupperet i fire niveauer:

- International Topelite (ITE)
- International Ungdomselite (IUE)
- Europæisk elite (EE)
- Talentudviklingen (TU)
(se en oversigt over aktive i de enkelte grupper HER)

De fire niveauer har hver sine krav og tilbud. Læs mere her

  • EliteKraftCentre (EKC)
    Forbundets nye nationale træningscentre for ITE og IUE. EKC er ydermere omdrejningspunkt for forbundets talentudvikling. Læs mere om EKC her. Et væsentligt element i den daglige drift af EKC er EKC-cheftræneren i hhv. EKC Øst og EKC Vest. Som cheftræner i EKC har de til opgave dels at arbejde for bedst mulige rammer for træning i de nationale træningscentre, dels at sikre et højt kvalitetsniveau i forbundet talentudvikling.

  • Talentcentre
    Forbundets certificerede klubber med talentarbejde af høj kvalitet. Talentcentrene indtræder i forbundets eliteledernetværk (læs mere om dette her) og er naturlig samarbejdspartner med de to elitekraftcentre, eksempelvis om talentudviklingen. Derudover vil talentcentrene få tilbudt mentorordninger med forbundets High Performance trænere. Læs mere om talentcenterordningen her.

  • High Performance personale
    Fremover har forbundet ikke ansat landstrænere. I stedet er der tilknyttet et ”High Performance” personale, som primært har til opgave at træne navngivne atleter, rådgive forbundets øvrige elitestab og fungere som mentorer overfor udvalgte trænere fra talentcentrene.De opgaver som tidligere blev varetaget af DAF’s landstrænere er i dag placeret i EKC-regi eller løftes i særligt udpegede arbejdsgrupper.

  • Aktivrepræsentant
    Blandt forbundets ITE-udøvere vælges en aktivrepræsentant, som fremover vil være medlem af DAF/Team Danmark arbejdsgruppen. Hensigten er at give de aktive en stemme i planlægningen af det nuværende og fremtidige elitearbejde.

Andre relevante informationer:
Se punkterne i menuen til venstre.

 

 

 
 

IAAF

Dansk Atletik Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
daf@dansk-atletik.dk  - Tlf: +45 4326 2626