Ungdom og børneatletikken vokser sig stadig større og stærkere

af  Lars Vermund, formand for DAF
Udviklingen i klubatletikken i de yngre ungdom og børneårgange er yderst positiv. Vi bliver flere og flere børn og unge på stadion, samtidig med at kvaliteten af resultatniveauet stiger fra år til år.
Det betyder øget pres til stævnerne og måske endnu vigtigere et øget pres på den enkelte atlet.
 
Den udvikling kom lidt tidligere i gang i vores nordiske broderlande og de har derfor længe konkurreret årgangsopdelt frem til det 18 år.
 
Jeg synes tidspunktet er kommet, hvor vi bør følge trop.
 
I første omgang ved at opdele vores ranglister i årgange op til det 18 år og ligeledes konkurrere årgangsopdelt i vores forbundsmesterskaber. Samtidigt kan vores forskellige ungdomsstævner følge trop, når arrangøren finder det formålstjenligt.
 
Der kan være meget stor fysisk og mental forskel på at være 12 eller 13 år og måske endnu større på at være 14 eller 15. Jeg er overbevist om, at årgangsopdelt ungdom og børneatletik vil øge lysten til og glæden ved at konkurrere og vil øge fastholdelsen af vores unge medlemmer, når de nærmer sig den svære periode fra 18 til 22 år. Hvor så meget andet end atletikken trækker i de unge atleter.
 
Samtidig undgår vi længdespringskonkurrencer med 40 – 50 deltagere, som det kan være tilfældet i dag.
 
I må meget gerne kommentere enten for eller imod mine tanker ved at sende mig en mail på lva@base1.dk .
Et decideret forslag om årgangsopdeling vil blive fremlagt på B&U-konferencen af bestyrelsen, med mindre argumenterne for at fastholde vores nuværende system vægter højere end argumenterne for forandring.
Rigtig god virkelyst til jer alle og samtidig tak for jeres bidrag til den positive udvikling i ungdom og børneatletikken.
 
 

IAAF

Dansk Atletik Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
daf@dansk-atletik.dk  - Tlf: +45 4326 2626

European Athletics